Barnevognstræning i naturskønne omgivelser nær klinikken.
Barnevognstræning, Tril & Træn, er et udendørshold til dig som ønsker kvalitet i din træning og ikke vil gå på kompromis med din krop efter din graviditet og fødsel. Tag barnevognen med ud i de skønne grønne omgivelser og få sved på panden, mens baby trilles i søvn. Du bliver guidet gennem effektive øvelser med særligt fokus på din bækkenbund og funktioneltræning, som kan overføres til din hverdag, af vores fysioterapeut med speciale i graviditets- og efterfødselstræning. Det er træning hvor vi tager hensyn til de forandringer din krop har været igennem efter graviditet og fødsel.
Er du i tvivl om du er klar til at starte til Tril & Træn, er du velkommen til at kontakte os på [email protected] eller via formularen nederst på siden.
Vil du hellere træne på klinikken tilbyder vi også træning til efterfødselstræning begynder og efterfødselstræning fortsætter.
Tril & Træn foregår på små hold, så der er tid til den enkelte deltager.
Fokuspunkter:
Ønsker du en hyggelig og motorisk lærerig time med din baby tilbyder vi også babytummel
Medbring en måtte eller lignende underlag til dig og evt. din baby og vandflaske.
Til Tril & Træn er det både muligt at deltage med og uden barnevogn. Din baby kan sove undervejs, sidde i en bæresele eller ligge og nyde naturen.
Din baby kan også sagtens inddrages i øvelserne og/eller ligge på et underlag mens mor træner.
Vores fysioterapeut synes kun det er hyggeligt, hvis din baby ikke sover og hjælper gerne til mens du fuldfører din træning.
Som udgangspunkt træner vi i al slags vejr med mindre der er MEGET nedbør. Vi indretter os efter årstiden og babyerne.
Amning og skiftning af baby plejer at løse sig fint.
Hvis du døjer med ryg og/eller bækkensmerter, kan du med fordel kombinere træningen med massage og/eller cupping hos en af vores fysioterapeutstuderende.