Covid-19 restriktioner

Nye restriktioner pr. 26/10-2020 – Vi fortsætter som vi har gjort den seneste tid.

Covid-19 restriktioner

Nye restriktioner pr. 26/10-2020

Det betyder at du fortsat kan ringe til klinikken, og bestille en tid, men afhængig af problemet kan man blive anbefalet en e-konsultation. Der er ligeledes åben for massage.
Vi tilbyder fortsat holdtræning, men holder god afstand og vi bærer mundbind eller visir.

Myndighedernes forsamlingsforbud på 10 personer gælder ikke for offentlige og private sygehuse og klinikker samt private praksis, som autoriserede sundhedspersoner driver eller er ansat i, men vi skal naturligvis fortsat overholde kravet om 4 m2 gulvareal pr. deltager.

Vores venteværelser er indrettet med begrænsede siddepladser og med god afstand. Vi har også bord og stole på vores altan i Ballerup afd., hvor du er velkommen til at opholde dig hvis du kommer i god tid.

Du vil aftale ny tid med din fysioterapeut, inden du forlader behandlingslokalet.
Behandlingsforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i dit behov og med fokus på at reducere smittefare af COVID-19. Fysioterapeuten vil efter den første samtale og screening tilrettelægge et forløb bestående af video/telefysioterapi, fysiske konsultationer på klinikken eller en kombination af de to behandlingstilbud.

Følgende retningslinjer skal vi følge:

  • Alle skal spritte hænder ved fremmøde på klinikken.
  • Alle skal bære mundbind eller visir. Det er muligt at købe dette på klinikken.
  • Hold god afstand.
  • Ved holdtræning opfyldes kravet om 4 m2 gulvareal pr. deltager.
  • Kom kun 5min før din tid begynder.
  • Selvom det ikke er sundhedsstyrelsens anbefaling vil beklædning til briksens hovedegærde, masker og handsker være tilgængeligt
  • Ved symptomer på COVID-19, bliv hjemme.