Akupunktur

Akupunktur er kendt for at være en effektiv behandlingsmetode til at lindre smerter og ubehag i kroppen.

Akupunktur er en behandlingsmetode, der anvender tynde nåle til at stimulere specifikke punkter på kroppen. Moderne forskning har identificeret flere fysiologiske mekanismer, der kan forklare, hvordan akupunktur virker.

Når nålene indsættes i huden, kan de stimulere frigivelsen af kroppens eget smertelindrende stof, endorfiner. Derudover kan akupunktur også påvirke nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet, hvilket kan have positive effekter på en række lidelser og sygdomme.

Effekten af Medicinsk Akupunktur

I forbindelse med fysiske skavanker som hævelse, muskelsmerter og hælsporer kan akupunktur virke smertestillende på grund af den øgede mængde af endorfiner. Ligeledes kan akupunktur dæmpe angst og andre psykiske lidelser som depression, da frigivelsen af endorfiner i forbindelse med en akupunktur behandling også bidrager til en forbedret følelse af glæde, energi og velvære.

Fysioterapien.dk bruger Medicinsk Akupunktur, da det:

  • Forebygger udviklingen af kroniske smerter
  • Ophæver muskelømhed
  • Stimulerer dannelsen af endorfiner (kroppens naturlige smertedæmper)
  • Stimulerer dannelsen af kortisol (naturligt binyrebarkhormon, som nedbringer hævelse)
  • Mindsker behovet for lægemidler – og dermed deres bivirkninger
  • Øger følelsen af velvære
  • Forbedrer søvnkvaliteten
  • Forbedrer humøret
  • Giver en afslappet tilstand i kroppen

I den vestlige medicinske akupunktur behandler vi bl.a. smertetilstande i kroppen, og effekten af akupunkturbehandlingen deles op i 3 effekter:

  • Lokale effekter med henblik på lokal øget blodgennemstrømning og aktivitet i områder hvor nålene sidder
  • Segmentale effekter med henblik på aktivering af nerver som hæmmer smerteopfattelsen i hjernen, så smerten mærkes mindre
  • Centrale effekter, en generel stimulering af nervesystemet, så kroppens eget opioid-system danner smertelindrende hormoner kaldet endofiner.

Behandler

Stine Underlin

Stine er uddannet fysioterapeut i januar 2019. Hun har stor interesse indenfor gravid- og efterfødselsbehandling. Men har derudover også flere års erfaring med behandling af problematikker i hele kroppen både akutte og kroniske. Derudover er Stine uddannet Medicinsk akupunktør og kan dermed også behandle forskellige lidelser med nåle.

Hvad behandler vi?

Vi behandler smertetilstande i hele kroppen, spændingshovedpine, migræne. Derudover har fysioterapeut Stine ekstra uddannelse indenfor akupunktur i Gyn-Obs området som bl.a. dækker behandling af lænde- og bækkensmerter under og efter graviditet, halebenssmerter, fertilitet, underlivssmerter fx smerter i forbindelse med menstruation eller ved endometriose.

Døjer du med smerter i en eller flere af ovenstående regioner eller måske andre stedet på kroppen kan akupunktur måske hjælpe dig og dine smerter.  Akupunkturen vil aldrig kunne stå alene, derfor vil du hos os altid få hjemmeøvelser eller anden ændring i din hverdag med hjem.

Når man behandler med akupunktur skal der en serie af behandlinger til for at se effekt. Ofte vil du først mærke en effekt efter 3-5 behandlinger, men for at nå helt i mål skal der omkring 10-12 behandlinger til.

Akupunktur udføres af professionelle og er en sikker praksis. Vores dygtige fysioterapeut Stine Nørmølle Underlin er uddannet medicinsk akupunktør. De tynde nåle er sterile og engangsbrug, så der er minimal risiko for infektioner eller komplikationer. Du kan føle en let prikken eller en mild fornemmelse af tryk under behandlingen, men det er normalt ikke smertefuldt. Faktisk oplever mange mennesker en dyb følelse af afslapning under akupunktursessioner.

Videnskaben bakker op!

EA – El Akupunktur

Udover almindelig akupunktur så tilbyder vi også El Akupunktur også kaldet Electro-Akupunktur, Electo Terapi eller blot EA. Det er en form for akupunktur, hvor man forstærker effekten af behandlingen ved hjælp af strøm. Via et el-apparat, hvor ledninger sættes på 2 nåle, så løber der en mild strøm mellem de to koblede punkter, og på den måde opnår man en kraftigere stimulation. Det bruges bl.a. ved smertetilstande og til at opnå en bedre heling ved skader i bevægeapparatet.

Besøg os i Gladsaxe

Du er altid velkommen til at kontakte vores afdeling i Gladsaxe, hvis du er på udkig efter mulighed for træning, genoptræning og akupunktur eller hvis du vil høre mere om akupunktur samt priser og andre tilbud hos Fysioterapien.dk.

Vi tilbyder fysioterapeutisk behandling med tilskud fra det offentlige. Dermed kan du modtage behandling og få dækket en del af prisen, når du vælger en akupunkturbehandling i en af vores afdelinger.

Vores fagligt dygtige personale glæder sig til at byde dig indenfor i imødekommende rammer. Fysioterapeut Stine Nørmølle Underlin er certificeret medicinsk akupunktør. Book online på her på hjemmesiden eller ring på telefon +45 20 30 68 09 og bestil tid.

Hvis du vælger et forløb med udelukkende akupunktur, så er prisen:

  • 1 gang – 450 kr
  • 6 gange – 2500 kr
  • 12 gange – 4900 kr

Er det noget for dig?

Er du nysgerrig på at vide mere, så kontakt os på [email protected].