Hvad er et springerknæ?

Når du har et springerknæ, er det fordi, knæskalssenen har hæftet sig fast på knæskallen. Hvis dette er tilfældet, vil du typisk opleve irritationer og ubehag, når du bøjer dit knæ. I visse tilfælde kan det dog være en konstant smerte, hvilket kan være rigtig ubehageligt.

Springerknæ mærkes kraftigst i starten og slutningen af din aktivitet, da det mærkes mindre, når knæet er varmt. I det fleste tilfælde vil det føles som om, at smerten sidder lige under knæet.

 

Derfor får du springerknæ

Typisk vil dit springerknæ skyldes, at du har overbelastet knæet – gentagende gange. Det sker i forbindelse med mange hop, eksplosive bevægelser og hurtige retningsskifte. Helt præcist opstår smerten, fordi der er en for stor belastning på selve senen og overgangen til knoglen. Dette vil medføre, at der kommer små overrivninger i senen fra knæskallen og ned til skinnebenet, og det er dette, som udløser smerten.

Det er et problem, hvis du ikke lytter til de første faresignaler. Du gør det nemlig kun værre, hvis du fortsætter din intense træning. Hvis du gør det, vil smerten nemlig komme hyppigere og tidligere, og til sidst kan det medføre, at skaden bliver langvarig og kronisk – og derfor svært at behandle.

 

Sådan behandles springerknæ

Når du skal have springerknæ genoptræning i Gladsaxe og omegn, er vi hele tiden til rådighed i forhold til sparring. Vi vurderer, om skaden har brug for behandling på briks, som kan blive kombineret med genoptræning. Til genoptræning har vi et topmoderne træningscenter med professionelle maskiner, gode træningssale og varmtvandsbassin. Der er både mulighed for at genoptræne på hold, hvis du har brug for motivation fra andre – du kan dog også gøre det helt selv, hvis du hellere vil det.

Typisk vil genoptræningen bestå af nogle bestemte springerknæ øvelser, vi hjælper dig med. Det er leddene i og omkring knæet, som skal genoptrænes, og det skal ske i et stille og roligt tempo. Ellers risikerer du, at der kommer yderligere overbelastning, hvilket ikke må ske. Perioden med genoptræning vil typisk vare omkring 3 måneder, og vi står som sagt altid til rådighed gennem hele genoptræningsforløbet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Har du spørgsmål?

Kontakt os på [email protected]  +45 20 30 68 09