14 mar

MASSØR SØGES TIL FYSIOTERAPIEN.DK

MASSØR SØGES TIL FYSIOTERAPIEN.DK

Massør søges
Vi har brug for nye dygtige massører. Da vi er en virksomhed, der sætter kvalitet og service i højsædet, tilbyder vi gode arbejdsvilkår, herunder god løn og muligheder for personlig udvikling, da vi arbejder ud fra den grundholdning, at engagerede og glade medarbejdere giver den bedste arbejdsplads for alle parter.

ledig stilling massør

Til gengæld har vi en række krav til dig.
Vi forventer, at du er en dygtig engageret massør. Er du nyuddannet, har du et ekstraordinært talent og har allerede oparbejdet rutine i at give en fuld kropsmassage.

Du er serviceminded og sætter en ære i, at klienten føler sig i centrum og får en sådan massageoplevelse, at vedkommende vælger netop dig igen. Du er ikke bange for at sige: Jeg syntes du skal have en ny tid i næste uge!
Du er ansvarsbevidst, til at stole på og kan arbejde selvstændigt.
Du er visionær og har både mod på og lyst til at være med til at videreudvikle vores virksomhed., der er i løbende vækst.

Vi afholder individuel jobsamtale indeholdende snak om din baggrund og motivation, samt test af dine massageevner.

Send din ansøgning inden 1/5 2015 til:
Fung. afdelingsleder Maria Rovsing, på Ballerup@fysioterapien.dk  Mrk.: ansøgning massør/massør søges.