Osteoporosehold – til dig med knogleskørhed

Dette hold er for alle med osteoporose eller osteopeni, der har lyst til motion, træning, udfordringer og socialt samvær.

Træningen er individuelt tilpasset, med træningsøvelser, der især fokuserer på styrke, holdning, balance og fald-forebyggende træning.

Til træningen anvendes forskellige redskaber som bolde, trampolin, måtter, træningsmaskiner og stepbænke. Men træningen vil også bestå af vægtbærende kropsøvelser som kan sammensættes til et program som du kan lave derhjemme.

Førend du kan starte på et osteoporosehold skal du til en forundersøgelse hos en fysioterapeut. Her vil I sammen, igennem samtale, undersøgelse og tests finde frem til hvilke øvelser der passer til dit niveau, og samtidig blive introduceret til hvordan holdtimerne forløber.