Osteopati

Osteopati er en internationalt anerkendt manuel behandlingsform, der er baseret på traditionelle sundhedsvidenskabelige fag, som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. Osteopati som behandling kan også anvendes forebyggende, så kroppens kompensations strategier bliver rettet, før de giver smerter eller problemer.

Baggrunden for Osteopati

Som Osteopat tager man udgangspunkt i kroppen som en helhed. Her kigger man på de bagvedliggende faktorer, til hvorfor fx smerten eller et problem er opstået. Dette gøres ved at man som Osteopat vil forsøge at skabe en optimering af kroppens anatomi og funktioner.

Så selv om man kommer med smerter i ryggen, kan det være problemet stammer fra fx bækkenet eller knæet.

Derfor behandles både symptomet og bagvedliggende årsag til problemerne, så man kan blive smertefri på den lange bane.

Gennem den holistiske tilgang til behandlingen fokuseres der bl.a. på at skabe en øget blodgennemstrømning til de dele af kroppen der er påvirket. På denne måde medvirker behandlingen til en øget mængde blod og ilt til området og kan derved være med til at accelerere helingsprocessen.

Før at man kan læse til Osteopat, kræver det man har en baggrund som læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Uddannelsen er en 4-årig master uddannelse MSc, Master of Science i Osteopati, Manuel medicin. På klinikken i Ballerup har vi en Osteopatstuderende Alexander, som er autoriseret fysioterapeut og læser på 3. år til Master of Science i Osteopati.

Hvilke behandlingsformer bliver der arbejdet med hos vores klinik i Ballerup?

  • Kroppens bindevæv (fascie)
  • Mobilisering af dine led
  • Manipulation af led fx nakke/ryg/fod
  • MET (Muscle Energy Technique) er en teknik til at få musklerne til at slappe af.
  • Behandling af organer for fx at forbedre deres mobilitet og funktion

Eksempler på tilstande hvor en osteopatisk behandling kan være relevant for dig: 

  • Låsninger og-/eller smerter i nakke eller ryg
  • Hovedpine/migræne
  • Sportsskader
  • Stress
  • Problemer efter operationer
  • Discusprolaps
  • Nervesmerter (udstrålende smerter i arme eller ben)
  • Nedsat blodomløb
  • Ribbensgener

 

  • Hvordan adskiller Osteopatien sig fra Fysioterapien?

    Der er et tæt samarbejde mellem osteopatien og fysioterapien. Ofte er man inde hos osteopaten hvor man får klarlagt og behandlet den bagvedliggende årsag til smerten/problemet og derefter opstarte med specifik træning eller behandling hos fysioterapeuten, og komme i gang med et godt forløb.

  • Kan osteopati behandling hjælpe på stress?

    Mange patienter finder osteopati beroligende og at det kan reducere stressniveauet da osteopati får musklerne til at slappe af og lindrer spændinger, hvorfor at det kan reducere disse problemer.